Resultater
Lige som holdninger uden handling ikke giver meget mening, gør handling uden resultater det heller ikke. Radikale Venstre lægger derfor vægt på at være med, hvor resultaterne skabes – også selv om det ofte giver jord under neglene. Og vi lægger vægt på at involvere dem, som resultaterne vil berøre. For resultater kræver forankring for at være holdbare.
I politik kan det være svært at gøre op, hvem der præcist har skabt resultaterne. Ofte byder mange ind på den samme sag. Og i et demokrati som det danske – hvor ét parti sjældent har flertal alene – skabes resultater altid i et samarbejde. Ikke desto mindre mener vi, at resultaterne på disse sider i høj grad er blevet til i kraft af netop Radikale Venstre i Fredensborg Kommune.